shaver
Ting

Find den perfekte barbermaskine

Er du også faret vild i barbermaskinejunglen? Leder du stadig efter den helt rigtige maskine? Så skal du læse med her og blive klogere på hvilken en, der passer til dit behov.

Kend dit behov

I dag er det ikke kun kvinder, der bruger lang tid på personlig pleje. Flere og flere mænd gør en dyd ud af, at det kan ses, at de har brugt tid på deres look. Især skægget får særlig meget opmærksomhed. Hvis man vil skabe det perfekte skæglook, så må man også have fat i den perfekte barbarmaskine.

Når der skal vælges barbermaskine, så er væsentligt at finde ud af, hvad den skal kunne og hvilket behov, den skal dække. Det er nemlig ikke ligegyldigt om, du barberer dig hver dag eller én gang om ugen og om du barberer dig helt tæt eller trimmer. Det har også noget at sige, om barberingen skal foregå i badet og ligeledes betyder det noget, hvilket skæg man har.

Der er ingen grund til at anskaffe sig en dyr barbermaskine, der klipper tæt, hvis man kun plejer at trimme sit skæg. Find derfor først ud af, hvad du ønsker din nye maskine skal gøre for dig.

Udvalg af maskiner

Selvom man hurtigt finder ud af, hvilket behov man har, så kan det stadig være svært at finde ud af, hvilket mærke og hvilken pris det skal være. Nogle maskiner har tre roterende hoveder, hvilket giver en god komfort og sikrer en tæt barbering de steder hvor det normalt er svært som nakken, halsen og kæben. Derudover er det på nogle maskiner muligt at udskifte roterhovedet med en trimmer i forskellige længder. Det gør det altså muligt at variere skæglængden alt efter ønske.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle maskiner kan tages med i badet. Desuden kan der være meget stor forskel på, hvor længe batteriet holder, før det skal lades op. Nogle mærker skal bruge ret lang tid på at lade op, så hvis du ikke gider det, så tjek det ud, inden du køber. Priserne varierer en del alt efter hvor meget komfort og luksus, der er indbygget. De billigste indeholder de basale ting, men kan være lang tid om at lade op og kan ikke bruges i badet. De dyrere modeller er udstyret med en rensestation, som rengør maskinen, så den er klar til næste gang. Nogle har endda en rensefunktion, der desinficerer alt i maskinen.

Vil man have en god maskine, men stadig til en god pris, så hold øje med hvornår forhandlerne har den ønskede maskine på tilbud. En anden mulighed er at kigge efter de pakketilbud, som forhandlerne af og til reklamerer med. Tilbuddet kan bestå af selve barbermaskinen, en næsetrimmer og en hårtrimmer. Så har man hele pakken, så man kan lave det perfekte look til sommeren.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken maskine du skal vælge eller bare vil vide mere, så kan du altid kontakte de forskellige forhandlerne og få råd og vejledning.

21/03/2016