bliv glad med et lån
Økonomi

Hvilket flekslån skal jeg vælge?

Der findes forskellige typer af lån afhængig af, hvor villig man som låntager er til at tage en risiko. En del låntagere er ikke særlig villige til at risikere en masse, og de vil gerne have en forudsigelig økonomi. Derfor vælger de fleste danskere et lån med fast rente, når de skal ud og optage et boliglån. Her er der selvfølgelig en risiko for at gå glip af alle de goder, der følger med, hvis renten falder. Renten er dog i øjeblikket meget lav, og samtidig ønsker mange låntagere generelt ikke at risikere alt for meget i forbindelse med så stort et lån. Stadigvæk er der dog nogle låntagere, som tør tage de risici, som flekslån indebærer ved boligkøb.

De forskellige flekslån

Der findes tre boliglån, som hedder F1, F3 og F5. Disse boliglån kan optages hos realkreditinstitutter, og de dækker over, at renten bliver fastsat henholdsvis hver år, hvert tredje år og hvert femte år. Ifølge en statistik fra DR er populariteten af F1 lånet faldet støt siden 4. Kvartal 2013. På daværende tidspunkt tangerede F1 lånet faktisk det ellers klart mest populære fastforrentede lån. Sidenhen er det dog gået meget nedadbakke for F1 lånet, og i 1. Kvartal 2016 lå F1 lånet som de mindst populære af de tre flekslån. Grunden til at F1 lånet er faldet så meget i popularitet er, at realkreditinstitutterne har forsøgt at få låntagere væk fra lånene med korte løbetider, hvor renten pludselig kan stige rigtig meget og over i de mere stabile flekslån. Det er altså lykkedes realkreditinstitutterne at gøre F1 lånene mindre populære. Måden hvorpå de har realiseret dette er ved at pålægge de kortsigtede lån større gebyrer, så de mere langsigtede lån ser ud til at være billigere til sammenligning.

Rentefastsættelse

Renten bliver fastsat på auktion, og dette kan altså både resultere i, at renten stiger eller falder. Afhængig af hvilken vej renten går, bliver flekslånet dyrere eller billigere. Afhængig af om man vælger F1, F2 eller F3, kan man altså kun vide, hvad man kommer til at betale for sit lån på kort sigt. Derimod vil lånet så formentlig være noget billigere end et lån med en fast rente. Så hvor vidt det ene eller det andet lån vil være billigst i sidste ende, kan man først vide, når man har afviklet lånet. Man kan selvfølgelig have en bestemt forventning til renten fremover, men da den er afhængig af så mange forskellige faktorer, er det svært at forudsige den særlig langt ud i fremtiden. Da et boliglån typisk er relativt stort, er det derfor ikke til at sige hvilken lånetype, der er bedst.

Det afhænger derfor af den mentale indstilling til privatøkonomi hos låntageren, om vedkommende bør vælge F1, F3 eller F5 flekslån. Hvis vedkommende har mentalt overskud til at håndtere uforudsigelighederne ved et meget kortsigtet flekslån, kan det være en rigtig god forretning. Specielt i tider som nu hvor renten er lav og faldende. Samtidig kræver det også, at vedkommende har plads i økonomien til, at renten også kan stige, og at det derfor ikke vil være økonomisk fordelagtigt i en årrække. Hvis man er en større tryghedsnarkoman og godt kan lide at have styr på sin økonomi et godt stykke tid ud i fremtiden, vil det formentlig være smartest med et F5 lån, som ikke reguleres så ofte.

Her kan du læse mere om emnet flekslån.

Tags :
09/05/2017